Hen over sommeren kan du se 17 af landets største musikere udstille deres billedkunst i Anexet v. Lundsgaard Gods.

Udstillingen er åben hele juli, hver fredag kl 11-19, samt lørdag og søndag kl 11-16.

Udstilling er blevet til i samarbejde med musiker, komponist og maler Thomas Agergaard, der har samlet en række af Danmarks mest prominente kunstnere.

Alle de udstillende kunstnere har deres udgangspunkt i musikken, hvor de har gjort karriere, men har sideløbende og senere opnået stor succes indenfor billedkunsten.

I dag fylder de igen gallerier landet over, og i juli kan du opleve dem i Anexet v. Lundsgaard Gods på Lundsgaardsvej 15, 5300 Kerteminde.


Udstillende kunstnere
Lars H.U.G.
Troels Trier
Lars Trier
Al Agami
Carsten Dahl
Flemming Quist Møller
Simon Spang Hansen
Jan Kaspersen
Billie Koppel
Birgit Løkke
Mona Larsen
Randi Laubek
Ole Fick
Peter Viskinde
Kristoffer Rosing-Schow
Thomas Agergaard
Mik Schack