09.02/23.02.2018: VINTERJAZZ MED MARILYN MAZUR SPECIAL 4 OG FONNESBÆK/KAUFLIN DUO

I februar afholdt Anexet to fantastiske koncerter under Vinterjazz festivalen – læs mere om dem begge og se billeder herunder.


MARILYN MAZUR SPECIAL 4 FEATURING NORMA WINSTONE

Op til koncerterne lancerede vi Anexet nye jazzklub, som således kunne invitere sine medlemmer til den første jazzkoncert med Marilyn Mazur Special 4 og Norma Winstone d. 09. februar. Anexet blev til anledningen omdannet til en hyggelig jazzklub. Det ca. 120 mand store publikum fik en stor musikalsk oplevelse, da Mazur, Winstone og resten af kvintetten gik igang.

 


THOMAS FONNESBÆK & JUSTIN KAUFLIN

D. 23 februar bød vi indenfor til koncert med en duo af den amerikanske verdenstjerne Justin Kauflin og den danske bassist Thomas Fonnesbæk. Det var en helt fantastisk aften, hvor vi både kom forbi duoens egne kompositioner, fx Kauflins "Country Fried" om hjemstaten Virginia, som har en særlig kærlighed for friturestegt mad, og klassikere som Bob Hilliard & David Mann´s “In The Wee Small Hours Of The Morning”. Kauflins virtuositet på flygelet kombineret med Fonnesbæks veloplagte basspil og humoristiske sans, gav publikum en helt særlig aften i Anexet.

Vil du ikke gå glip af de kommende jazzkoncerter i Anexet så meld dig ind i jazzklubben lige her: JAZZKLUB ANEXET.

Alle billeder af Emil Andresen