FLYGELKAVALKADE I ANEXET


Nyt Steinway koncertflygel i Kulturhus Anexet fejres med en kavalkade af koncerter


Steinway Flygel i Anexet

Gave fra Ole Kirk’s Fond

Kulturhuset Anexet fik i 2017 bevilliget midler af Ole Kirk’s Fond til anskaffelsen af et Steinway koncertflygel, som nu indkøbt og fint placeret i Anexets smukke rammer. Vi vil nu utroligt gerne vise det nye, imponerende koncertflygel frem ved at lade verdens bedste pianister spille det ind.

8 flygelkoncerter

Anexet præsenterer således gennem hele 2018 en kavalkade af 8 flygelkoncerter, som samlet set viser flygelets spændvidde og kvalitet. Til dette har vi inviteret en række nationalt og internationalt anerkendte pianister. Nogle af dem solo, andre i duoer eller kvartetter.

Officiel indvielse med Katrine Gislinge

Kavalkaden består af 8 koncerter og spænder over både jazz og klassiske pianister. Navnene er alle i den absolutte verdensklasse indenfor deres genre og vi har musikere fra Danmark, USA, Brasilien, Polen, Italien og Sverige. Til den officielle indvielses-koncert for flygelet får vi besøg af en af Skandinaviens mest anerkendte koncertpianister Katrine Gislinge, som er kendt fra DR’s program Vidunderbørn.


Hele programmet ser således ud:

28.02.18: Thomas Fonnesbæk & Justin Kauflin (DK & USA)

08.04.18: Jovino Santos Neto (BR)

04.05.18 All Stars Quartet med Blachman, Agergaard, Tuznik & Ginman (DK & PL)

17.05.18: Indvielseskoncert med Katrine Gislinge (DK)

07.10.18: Carlos Malta & Thomas Clausen (DK & BR)

28.10.18: Clarice Assad & Thomas Fonnesbæk (BR & DK)

23.11.18: Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk (IT og DK)

TBA: Lars Jansson og Thomas Agergaard (SE)


Det er selvfølgelig også muligt at opleve koncertflygelet i fineste brug til den årlige kammermusikfestival i Anexet ved Lundsgaard Gods. Her får vi bl.a. besøg af pianisten Enrico Pace, det unge danske klavertalent Jonathan Siahaan, og af Jens Elvekjær, pianist i Trio Con Brio Copenhagen, der er kunstnerisk leder af festivalen. Læs meget mere om kammermusikfestivalen her. 


Om flygelet:

Flygelet, som Anexet har fået bevilliget midler til af Ole Kirk’s Fond, er et Steinway & Sons model D-274 koncertflygel.

Steinway koncertflygelet har den højeste standard inden for musikinstrumenter og er de fleste pianisters foretrukne instrument. Det er denne model som bruges på de største koncertscener verden rundt.

Koncertflygelet vejer 500 kg og er 2.74 meter langt.

Kulturhus Anexet har fået specialbygget en tempereret boks, til at opbevare det følsomme flygel, og instrumentet bliver stemt inden hver eneste koncert.


Er du medlem af JAZZKLUB ANEXET?

Til nogle af koncerterne kan du få rabat på billetprisen, hvis du er medlem af Anexets jazzklub. Se under de enkelte koncerter om det er gældende.


For mere information om de enkelte koncerter og flygelkavalkaden kontakt: signe@anexet.dk.