11. november: Sofia Riberio & Juan Andrés Ospina med brunch

Sofia Ribeiro/Juan Andrés Ospina duo

Den columbianske pianist Juan Andrés Ospina og den portugisiske sangerinde Sofia Ribeiro gæster Anexet ved Lundsgaard Gods med en koncertoplevelse i verdensklasse. Duoen er garanti for en medrivende og latininspireret musikalsk oplevelse i smukke og autentiske rammer.

Koncerten afholdes d. 11. november kl. 13.00 i Anexet ved Lundsgaard Gods.

Inden koncerten kan du opleve en talk med Juan Andrés Ospina og Sofia Ribeiro. Samtalen vil foregå på engelsk.


Køb billet til koncerten her


Om koncerten

Sofia Ribeiro er i besiddelse af en af Portugals allerstørste sangstemmer. Hun er en sangerinde, der med det første formår at inddrage lytteren i hendes originale musikunivers. Sofia Ribeiro kombinerer elementer fra jazz, brasiliensk og portugisisk stilart, der hver især bidrager til en charmerende og magtfuld lyd.

Til Anexets koncert den 11. november 2018 får Sofia Ribeiro følgeskab af den columbianske pianist, producer og komponist Juan Andrés Ospina, der anses som værende en af de mest aktive og prominente repræsentanter for columbianske musikere. Desuden har Juan Andrés Ospina været producent, arrangør og pianist på Sofia Ribeiros roste og prisvindende albums “Mar Sonoro” (2016) og “Ar” (2012).