23. maj: En aften med Malene Schwartz - Anexet ved Lundsgaard Gods
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

23. maj: En aften med Malene Schwartz

23. maj 2019 ~ 08:00 17:00

Malene Schwartz fortæller om sin barndoms Tisvilde 23. maj kl. 19.30 i Anexet.  

Torsdag d. 23. maj kan du opleve Malene Schwartz i Anexet ved Lundsgaard Gods i Kerteminde, hvor hun, med udgangspunkt i bogen Mit Tisvilde, fortæller om sin barndoms somre i Tisvilde.

I ‘Mit Tisvilde’, der er skrevet i samarbejde med journalist Cathrine Errboe, beskriver Malene Schwartz mødet med forældrenes kunstneriske venner, som alle var en del af den kreative og kulturradikale kreds, der dominerede området på den tid.
Blandt dem var den excentriske billedhugger Hugo Liisberg, der står bag skulpturen De Vilde Svaner, som er definerende for Munke Mose i Odense.

Han var dog blot en del af et selskab, der også talte folk, som malerne Victor Haagen-Müller og William Scharff, samt tegneren og maleren Carl Jensen, der mødtes jævnligt i Tisvilde til livlige diskussioner om kunst, politik og bøger.

Foredrag 23. maj kl. 19.30 – 120 kr.

Middag i Café Agnes H fra kl. 17.30 – bestil plads på cafeagnesh.dk

Kunstnerne brugte gerne de fastboende og hinanden som motiver i deres værker, og der blev knyttet stærke bånd på kryds og tværs af sociale skel, som fx da den gamle brøndgraver Svensson reddede Hugo Liisberg, som var ved at blive slået ihjel af en giraf!

Mit Tisvilde handler også om røveriet i Tatol-butikken, den bortløbne Leo Swane og lange dage på stranden med blikket fæstnet på den smukke livredder Kaj Walther. Foredraget er udformet som en åben samtale mellem Malene Schwartz og Cathrine Errboe, så de mange underholdende anekdoter får de bedst mulige betingelser, og samtalen suppleres af en lang række billeder af kunstnerne og deres værker.

120kr.

Middag i Café Agnes H

To-retters miidag i Café Agnes H torsdag den 23. maj fra kl. 17.30

Pris 220 kr. for hovedret og dessert

Drikkevarer kan tilkøbes

Menu:

Hovedret: Kylling i cremet grøn thai karry med kokos, ingefær, små auberginer og asiatiske urter

Dampet jasmin ris

To slags lækre salater

Asiatisk agurkesalat

Hjemmebagt økologisk brød

Dessert: Key Lime mousse med crunchy bund og citrus topping