PROGRAM

 


Program for Agnes Henningsen Festival 2018

Agnes Henningsen Festival løber af stablen fra fredag den 16. november til og med søndag den 18. november 2018. Det bliver tre dage med et stjernespækket program og fejring af forfatterens litterære bidrag til datiden og nutiden gennem litteratur, samtaler, kunst, mad og musik.

Anexet ved Lundsgaard Gods vil løbende løfte sløret for både fredagens, lørdagens og søndagens program, så hold øje med hjemmesiden eller vores Facebookside. Du kan også skrive dig op til nyhedsbrevet her.

Fredag er åbningsdag for Agnes Henningsen Festivalen. Her kan du opleve åbningsarrangementet med bl.a. Pia Juul, Henriette Laursen og koncert med den unge, up-coming soulstjerne Melissa Inya.

Lørdag byder blandt andet på Suzanne Brøgger i samtale med tidligere litteraturprofessor og PH-ekspert Hans Hertel om den frie kvinde Agnes Henningsen og sønnen PH. Lise Præstgaard Andersen fra SDU fortæller om forfatterskabet – men især om erindringerne og Georg Brandes rolle, mens forfatter Pia Juul fortæller om sin nye bog – en genskrivning af Agnes Henningsens erindringer – som udkommer op til festivalen. Journalist og radiovært på programmet Pharaos Cigarer, Karsten Pharao, læser op fra Agnes Henningsens erindringer og du kan opleve koncert med Kira Skov og band.

Søndag kan du blandt andet opleve kulturjournalist ved Information Lone Nikolajsen og litterat Anne Kirstine Munk om retten til at være menneske i Agnes Henningsens forfatterskab og i moderne feminisme. Journalist Mette Fugl taler om Agnes Henningsens relevans i dag, mens debattør og forfatter Geeti Amiri fortæller om sin egen historie og bogen ‘glansbilleder’. Du kan også opleve koncert med svenske Marie Bergman.

I løbet af de næste måneder vil det samlede program være at finde her på siden.