​Anexet tilbyder helt fantastisk rammer til foto- og videooptagelser. Vi har erfaring med at facilitere photoshoots og tv-optagelser og kan tilbyde mange forskellige muligheder til jer, der ønsker en unik location til jeres næste optagelse.

Anexets store sal

Anexets store sal fremstår lyst og åbent, og selvom salens lange historie kommer tydeligt til udtryk, er det lyst og moderne.

Der er uanede muligheder og potentiale i salen. I kan både udnytte det store åbne rum foran den gamle port, og mere intime hjørner, med mere begrænset lysindfald.

De hvidkalkede vægge og det polerede gulv giver rene linjer, der kreativt kan brydes af de solide træbjælker, der er en del af den oprindelige konstruktion.

Anexets 1. sal

Anexets 1. sal er en helt særlig kombination af lyst og moderne, og klassisk rustikt.

Det smukke lysindfald fra tagvinduerne giver 1. salen et unikt udtryk og åbner mange muligheder for at få objektet til at fremstå så skønt som det fortjener.

1. salen er belagt med trægulve og har højt til loftet, så der er plads til at udfolde sine kreative udtryk.

Lundsgaard Gods - natur og historie

Lundsgaard Gods har mange hundrede år bag sig, og den lange historie har efterladt sig nogle unikke rammer, som kan udnyttes kreativt.

Lundsgaard Gods har brugsret over både skov og strand, og til godset hører flere historiske bygninger, hvoraf mange kan bruges til foto- og videooptagelser. Hvis I har kreativ sans og øje for det unikke, er der uanede muligheder på godset.

Priser, mv.

Prisen for brug af Anexet og Lundsgaard Gods’ rammer fastsættes individuelt, afhængigt af opgavens type.

Kontakt

Koordinator Kaspar Bruus
Telefon  6154 3311

Mail koordinator@anexet.dk