SOROOPTIMISTERNES VELGØRENHEDSKONCERT MED KIKI BRANDT OG MIKKEL GRUE

Der var næsten fulde huse, da de den anerkendte, danske sopran Kiki Brandt i samspil med sin bedre halvdel, guitarist Mikkel Grue, spillede på Anexet ved Lundsgaard Gods.

Velgørenhedskoncerten med Kiki Brandt og Mikkel Grue var arrangeret i samarbejde med Sorooptimist International Kerteminde, hvor overskuddet fra koncerten blev doneret til børn på Børnepsykiatrien på OUH.

Det var første gang, at parret optrådte sammen, og koncerten tog udgangspunkt i amerikanske, tyske, franske og nordiske sangskrivere, som bl.a. Dylan, Cohen, Linnet, Nielsen, Bach, Händel med flere. Sangene, som duoen havde valgt, var sange, der egnede sig til ro og eftertænksomhed. Sangene var nyfortolket med akustisk og elektrisk guitar.

Kiki Brandt er født i Rynkeby, og det er ikke første gang, hun optræder på sin hjemegn for at støtte lokale initiativer. Med koncerten i Anexet var det så sammen med Soroptimisterne, som er et international kvindenetværk, der arbejder for kvinders liv og rettigheder både i Danmark og internationalt.

Café Agnes H serverede middag både før og efter koncerten.