HOLMEN HUSTLERS FYREDE DEN AF TIL RELEASEKONCERT PÅ ANEXET

De fire lokale gutter fra Hindsholm i Kerteminde gav den gas til gruppens releasekoncert den 2. marts i Anexet, hvor over 300 publikummer mødte op. Stemningen var høj og både børn og voksne havde en fantastisk aften i selskab med de fire hustlere. Drengene kalder sig Mr. Romance, Sebastian, Jokeren, Anton, ”Grønlænderen”, Magnus og gruppens Bad Boy, Rasmus og tilsammen udgør de Holmen Hustlers og er i sandhed ‘udkantsmænd’, der med fynsk dancehall- og rapmusik netop sætter fokus på udkantsdanmark, hvilket også er temaet i både video og tekstunivers på singlen ”HvemHvadHvor”.