CARL NIELSEN MASTERCLASS GAV SMUK KONCERT I ANEXET


The Carl Nielsen Masterclass (CNM) besøgte atter Fyn med deltagelse af omkring 35 unge, klassiske musiktalenter fra hele Danmark og i alt 8 nationer – og Anexet havde den ære at facilitere en gratis afsluttende koncert fredag den 20. oktober.

Der var mødt 80 publikummer op, som nød aftenen med klassisk kammermusik fra de unge musikere. Deltagerne har modtaget undervisning fra et instruktørteam, som er musikere fra Danmark, fra hele verden.

 

Om CNM
Foreningen ”The Carl Nielsen Masterclass” arbejder for et musikalsk samarbejdsprojekt som afvikles i Assens Kommune i oktober til glæde for unge fynske, danske og internationale musiktalenter og de fynske koncertgængere.

CNM er et essentielt tilbud til unge, dygtige musikere, der gennem sammenspil på tværs af grænser, får erfaringer og kontakter ud over deres lokale musikskoler og uddannelsessteder.

CNM er et talentudviklingsprogram, der tilbyder deltagerne erfaringer på områder, der styrker deres musikerskab og fører dem videre i dansk musikliv. Samtidig har foreningen som mål at promovere Carl Nielsens musik og dermed Fyn på internationalt niveau.

Foreningen blev i 2013 hædret med kulturpris fra Kulturregion Fyn med et diplom og et kontant bidrag til foreningens virke på 75.000 kr. CNM blev i 2014 tillige støttet af Kunststyrelsen.

Læs mere på www.cnmasterclass.dk