7. NOVEMBER – MUSISKE REJSER, MAD & MUSIK – GRATIS SPISEFÆLLESSKAB OG KAMMERMUSIK MED ODENSE SYMFONIORKESTER AF ANDY PAPE

Gratis fællesspisning og kammerkoncert

Har du lyst til at dele en fortælling om dine rejser gennem livet med projektet, Musiske Rejser?

Tirsdag den 7. november kl. 20.00 til 21.00 kommer den Reumert-prisvindende komponist Andy Pape til Kerteminde for at udveksle fortællinger med kertemindeborgerne. Fortællingerne bliver delt i en fællesspisning hos Cafe Agnes H.

Efter fællesspisningen, er der kammerkoncert i kulturhuset, Anexet. Kertemindeborgernes fortællinger vil efterfølgende blive omdannet til et symfonisk værk og givet tilbage til fynboerne i en uropførelse med Odense Symfoniorkester i efteråret 2018.

Læs mere om fællesspisningen her

 

Symfonien skal ind i livet
Livet skal ind i symfonien 

 

 

 

Vi har alle en historie at fortælle om rejser i livet. Rejser der har formet, hvem vi er og vores livsoplevelser.

Odense Symfoniorkester er nysgerrig på at høre en historie om en rejse, du har taget i dit liv, og hvad der ville ske, hvis historierne blev genfortalt i symfonisk format.

De indsamlede historier vil blive omsat af Andy Pape til et symfonisk værk, som uropføres af Odense Symfoniorkester i efteråret 2018.

Komponist Andy Pape er en gammel kending af Odense Symfoniorkester og dets publikum. Han har arbejdet indgående med orkestret i mange år bl. a. med sit ”Americaner in Danmark”, en virtuost Gershwin parafrase skrevet til blæserorkestret og et intenst blæserseminar, siden indspillet på CD. Han har arrangeret børnesange til Cd’en ”Det bedste til de mindste”, samt Odense Ås kendingsmelodi ”Sejle op ad Åen” (sunget på fornem vis af Kaya Brüel). Sidst, med sin symfoni ”Sinfonia Fionia”, satte Pape punktum for Erling Hjernøs projekt ”Lyden af Fyn”, som blev til i anledning af Carl Nielsens 150års dag. I den forbindelse skabte han bloggen ”Kære Carl”, hvor han bekendte sine glæder, bekymringer og tanker med afdøde Carl Nielsen undervejs i forløbet. Denne blog fortsætter han med dette projekt, som kan læses på www.andypape.dk

Tider og steder for spisefælleskaber i efteråret 2017 bliver offentliggjort på Odense symfoniorkesters hjemmeside i løbet af sommeren. Så hold øje på http://odensesymfoni.dk eller www.musiskerejser.dk for mere information om Musiske Rejser. 

Der skal bestilles billetter til koncerten, selvom den er gratis.
Bestil gratis billetter her.