4. MAJ: ALL STARS QUARTET MED BLACHMAN, AGERGAARD, TUZNIK & GINMAN


All Stars Quartet med Blachman, Agergaard, Tuznik & Ginman 

Oplev Thomas Blachmann i sit es, når en af Danmarks mest roste kvartetter gæster Anexet d. 4. maj 2018.

Med anmeldelser som ”dansk jazz i verdensklasse”, ”En mageløs aften” & ”prædikant på saxofon” er forventningerne skruet helt op og de skal nok blive indfriede. Thomas Blachmann, Thomas Agergaard og Lennart Ginman har alle tidligere spillet sammen i en række forskellige konstellationer, og de tre får til denne koncert følgeskab af det helt store klavertalent Artur Tuznik. Stor intensitet, klang, dynamik, og telepatisk sammenspil er kendetegnende for kvartetten.

Billetpris: 230,-

KØB DIN BILLET HER


Thomas Agergaard: Saxofon

Agergaard er en af hans generation betydeligste saxofonister. Han har med sin eminente klang og smukke frasering, parret med melodisk og rytmisk frihed, vakt international opmærksomhed.

Thomas Blachman: Trommer

Med en uforbeholden ærlighed og autenticitet har Thomas Blachman som dommer i X Factor formået både at provokere og vinde danskernes hjerter. Hans spil bag trommerne er præget af et intenst drive, parret med spontane udbrud af strindbergsk karakter. En usædvanlig oplevelse.

Artur Tuznik: Klaver

Det er en stor glæde at kunne præsentere et af Europas helt store klavertalenter Artur Tuznik, som stammer fra Polen men i dag studerer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har arbejdet med improvisation og jazzen, siden han var barn. Bemærkelsesværdigt ved ham er især, at en så ung pianist både mestrer det klassiske udtryk og har jazzens improvisatoriske evner.

Lennart Ginman: Bas

At være den sikre bund med højt til loftet er det, der kendetegner Lennart Ginman. Som et af de sikreste kort i dansk musikliv, en uforbeholden tilgang og sikker stilfornemmelse er han en af Danmarks mest efterspurgte bassister.


Det er muligt at spise middag i Folkekøkkenet fra kl. 17.00.

Bordbestilling på cafeagnesh@anexet.dk